Søredning
Dan Rescue´s opgave er assistance til maritime fartøjer i nød. I samarbejde med SOK, Kattegats Marinedistrikt, Bornholms Marinedistrikt og Lyngby Radio.
Dan Rescue er ikke et alternativ til det af statens i forvejen eksisterende søredningsberedskab, men et supplement.
Dan Rescues idé grundlag er, at sejlere i nød skal have den fornødende hjælp. Derfor er der ikke betaling på vores redningsopgaver der er alarmeret som mayday gennem SOK, marinedistrikterne eller politiet 1.1.2.
Dan Rescue yder assistance til enhver i vores farvande der måtte have behov. I tilfælde, hvor det ikke drejer sig om livstruende situationer, ydes der assistance mod betaling. Dan Rescue er ikke omfattet af noget abonnementssystem. vi mener at dyre abonnementer, set i forhold til hvor ofte en sejler har brug for det, ikke er nødvendigt. Ofte går sejlernes forsikring ind og dækker de mest gængse udgifter til assistance, og derfor har sejlerne jo betalt abonnement engang.
Dan Rescue´s mandskab leverer brandslukning, redningsassistance, og øvrig hjælp til nødstedte i farvandet Aabenraa Fjord, Lillebælt, Sydfynske ø hav, Als, Flensborg Fjord m.v. Herudover assisterer vi relevante myndigheder i udførelse af deres opgaver. Eksempelvis Rednings Beredskaberne i vore områder, når dette bliver rekvireret.
Dan Rescue uddanner som det eneste frivillige søredningsberedskab efter farvandsvæsenets uddannelsesbog for redningsmænd. Vi mener ikke at, de retningslinjer der er for uddannelse hos bl.a. brandvæsner, og andre frivillige søredningsberedskaber er gode nok, rutinen mangler. Derfor sætter vi også krav til vores søreddere at de er ude på vandet minimum 6 timer om måneden. Vi mener ikke at et speedbådscertifikat er nok, vi sætter som minimum krav om duelighedsbevis, samt en helbredsgodkendelse hos en søfartslæge (blå bog). Desuden skal de følge uddannelsesbogen, og have godskrevet alt sejlads.
Mandskabet er desuden alle uddannet som minimum nødbehandlere. Det er vigtigt at hvis vi er ude på en redningsaktion at, vi også er stand til at behandle de personer der evt. måtte være kommet til skade. Mandskabet indgår som en naturlig del af nødbehandlerne, da det financierer hele vores forening, og det er ikke mere end rimeligt at søredderne også bidrager til indtjeningen.
Dan Rescue uddanner også redningsvømmere. Redningssvømmerne er ikke dykkere, men udelukkende til redning i vandoverfladen. Uddannelsen er sammensat efter retningslinjer givet af USCG Rescue swimmer uddannelse og den danske uddannelse som de bruger på redningshelikopterne. Sammensat med delelementer fra begge uddannelser, har vi lavet Dan Rescue Redningssvømmer.
For yderligere oplysning kontakt os på sar@danrescue.dk