Vagt afholdt

Referat af vagten d. 17.09.11 på Alsion.

Udendørs koncert på syd p-pladsen ved Alsion, den ud til havet. Vi blev taget godt imod, da vi kom kl. 17:00. Deres café blev vores vagtsted. Kl. 20:00 startede deres arrangement, vi havde under hele aftenen mulighed for at komme i kontakt med vagterne, da vi fik en af deres radioer. Der skete ikke noget under aftenen, som krævede vores ekspertise. Vi havde på forhånd fået at vide at der kom omkring 500 mennesker, de havde solgt 200 billetter og ca. halvdelen kom. Vi fik lov til at tage hjem før, da der efter midnat ikke var flere folk der. De sagde tusind tak for at vi gad stille op og de var selvfølgelig glade for at der ikke havde været brug for os.

Se billeder HER

Skrevet af: Helene Wagner

Ekstraordinær generalforsamling referat.

D. 19. august 2001

-          Valg af ordstyrer: Morten

-          Der stemmes for ændringerne: Vedtaget.

-          Tak for god ro og orden!

Referaet general forsamling

D. 19. august 2011

 Valg af ordstyrer: Morten

Formandens beretning – oplæg ved Kent:

-          Der er sket en stor udvikling i foreningen

-          Større uddannelses forløb efterår nødbehandler og forår behandler.

-          Dejligt at det fungere socialt blandt medlemmerne, dog skal der være bedre tilbage melding.

-          Mange vagter + nye kunder – mund til mund reklame.

-          Første Ambulancevagt Gokart på Als

-          Indkøb af stole så medlemmer kan få et hvil på de lange vagter.

-          Tilgang af medlemmer, dog stadig problemer ed besættelse af vagter

-          2 nye medlemmer godkendt – Louise Haderslev og Anja Løjt Kirkeby, inviteres på vagt og til samtale.

-          3 alarmeringer i år til søredning

-          Den store båd er stadig under opbygning. Vi må hjælpes for at få dem færdige

-          Aftale med Tinglev svømmehal, træning uden for åbningstiden.

-          To mand skal snart til redningssvømmer uddannelsen.

-          12 timers kursus med livredder fra svømmehal + medlemmer, da der er kommet mange nye.

-          10.000 fra Danfoss fond til Ambulance akuttaske.

-          Der har været mangel på tid til søgning af Fonde, hvis man har lyst til dette kontakt Kent.

-           Der bliver lagt mange timers arbejde i foreningen.

  • Uddannelse: 57 timer, Øvelse: 6 timer, Møder: 51 timer, Bestyrelse: 289 timer, Vagter: 330 timer, Søredning: 28 timer, Redningssvømmer udd: 20 timer, Nødbehandler: 78 timer, Andet: 80 timer
  • I alt: 939 timer.

 

Indkomne forslag:

1)      Ændring af vedtægter: der stemmes for ændringerne.

2)      Køb af Hærvejen 64: Lejemål medfører beskatning, frafaldes. Der arbejdes dog videre på brandstationer Felsted eller Kollund. Bestyrelsen undersøger stadig andre muligheder.

 

Kasserers beretning Dorte via telefon:

-          107.000 i netto omsætning det er 15.000 mere som sidste år. Indkomst 27.000 nere på vagter end sidst år.

-          Scan af regnskab skal medsendes ved søgning af fonder.

 

Valg af bestyrelse:

-          Formanden på genvalg: Vedtaget

-          Stig på genvalg

-          Jens stopper

-          Rikke stopper

-          Patrick, Stig, Pia og Marlene opstiller til valg, der blev foretaget en skriftlig afstemning.

-          Stig, Patrick og Marlene valgt til bestyrelse.

Eventuelt:

-          Personalehåndbog: Stig er i gang med arbejdet og har forberedt et udkast.

  • Hygiejne i ambulancen
  • Hånd hygiejne
  • Procedure i Dan rescue
  • Ambulance håndbog (kommer senere)

-          De kompetencer man tilegner sig i foreninger, gælder kun i Dan rescue regi.

-          Kent: Kent blander sig i tilbage meldinger:

1. Vagthavende, der skal være folk på vagt.

2. Morten skal også have støtte.

-          Tak for god ro og orden.

Referaet af Marlene Meier

 

Søredning/Assistance

Søredning/assistance d. 19. juli.

Der indløber assistancemelding fra Lyngbyradio om, at en Bayliner med 4 ombordværende, to voksne og to børn, var havareret ud for ved Kegnæs på Als.
Dan Rescue afgår med MRB – fra Gråsten omkring 19:45, med skipper, redder og redningsvømmer ombord.
Der er klar sigt, ingen vind. Efter 2½ time er vi fremme ved havaristen. Vi tager mor og børn ombord, hvorefter vi tager deres båd på slæb, en 28 fods Bayliner, med motorskade.
Vi slæber båden med ind til Gråsten, hvor der næste dag vil komme en mekaniker og se på motoren. Assistancen køre problemfrit, og giver tillige øvelse i mørke sejlads samt fyrkending, meget lærerigt med en erfaren sømand ombord.
Vi er hjemme i vores senge igen 03:00

Se billeder fra søredningen HER

Skrevet af Kent

Vagt afholdt

Resumé af vagten ved weekend stævne i skovby 9-10/7-11

Lørdag var vi 5 mand afsted og søndag 3 mand.

Vi startede lørdag morgen kl. 7:15 i depotet, fik pakket udstyret og dragede afsted mod Skovby.
Lørdagen foregik meget stille ingen skader overhovedet, vejret var ganske godt. Kun få byger til sidst.
Om søndagen mødte vi kl. 8 i skovby, vi havde håbet på en stille søndag, men som stævneledderen forudså blev det ikke sådan.
Lige fra 1 heat blev vi kaldt på banen efter styrt men heldigvis kunne de fleste som vi blev kaldt ud til selv bevæge sig fra banen med en hjælpende hånd. 1 person måtte bæres af banen efter styrt. Heldigvis var skaderne ikke alvorlige og 9 ryttere blev henvist stil skadestuen. En måtte med ambulance pga. riskoen for muligt brud på rygsøjlen samt skader i maveregionen.
Så søndag blev skadernes dag, brækket fingre, arm af led, brækket kraveben og rygskade. Samt de mindre.
Kl. 17:30 retunerede vi til depotet, hvor vi fik pakket ud.

Tak for det gode samarbejde til alle på denne vagt. Godt gået.

Se billederne HER

Skrevet af Marlene

Generalforsamling

Så er tid og sted for generalforsamling fundet.

Vi starter klokken 17:00. Sted for afholdelse: EFA-syd Rødekro. Foramlingen er offentlig, dog er den efter følgende sommerfest kun for inviterede i foreningen.

Kolding motocross 2. juli

Resumé af vagten ved Kolding motocross 2. juli.
Vi startede dagen klokken 06:45 i depotet med klargøring af materiel til vagten. Derefter begav vi os op mod Kolding, hvor vores første vagt hos klubben skulle foregå.
Ved ankomst fik vi anvist vores behandlerplads, som vi skulle indrette. Dette tog ikke så lang tid.
Vi var på vagten 5 mand, senere på dagen måtte vi erkende at det nok er i underkanten ved vagt hos Kolding motocross klub, banen var meget stor og ufremkommelig, hvilket vi senere måtte erfare.

Da løbet er gået i gang, åbner skyerne også op for deres sluser, vi fik rigtig meget vand, hvilket selvfølgelig gjorde at banen nogle steder blev til plørehuller.
Det gik endda noget tid inden første skade kom, en hånd skade efter fald, under behandlingen blev vi på behandlingspladsen kontaktet af en anden køre der havde slået ryggen. Under dennes behandling får vi opkald på radioen at der er sket uheld på banen, en køre er ramt i maven og ligger på banen. Vi afslutter behandlingen som vi er i gang med, og kommer til hjælp ude ved vores post på banen. Det viser sig at være en pige fra Norge. Desværre er der en del kommunikations problemer da hun ikke forstå Dansk så godt, dog kommer vi langt med kropssprog, og for forholdsvis hurtigt stykket et skades forløb og skadesbillede sammen. Vi får med hjælp fra officials pigen båret til behandlingspladsen. Pga. af skadesbilledet vælger vi at tilkalde en ambulance, hvor også en lægebil bliver sendt, vi har mistanke om skader i maveregionen.
Ved ambulancens /lægebilens ankomst overgiver vi patienten, og assistere ambulancen med færdiggørelse til transport af pigen, dog bliver dette afbrudt, da der sker et styrt på banen lige bag en af vores folk, personen ligger tilsyneladende bevidstløs.
Da vi ikke lige kan frigives på behandlingsstedet, vælger ambulancelægen at tage med ud på banen for at assistere(han overtager selvfølgelig behandlingen da han jo er læge, og entrepeneret ved regionen).
Der bliver på den foranledning tilkaldt yderligere en ambulance til den patient der nu er på vej ind fra banen.
Pigen bliver nu kørt på hospitalet med 1. ambulance og den næste patient er nu på ind til 2. ambulance der er ankommet. Da læge og vores folk kommer ind til ambulancen, ligner de alle en samling af regnvåde hunde og mudderklirer, ja man skulle tror at de har haft tid til en hurtig lille mudderkamp derude på banen ;o).
Patienten bliver afsendt med ambulancen, og lægen for endnu en kørsel 1 opgave andet sted.
Resten af vagten foregår stille og roligt.
Vi er hjemme ved depotet igen klokken 19:00 og vælger at reetablere og sanere udstyret på et senere tidspunkt.

Alt i alt en spændende og lærerig vagt, både koordineringsmæssigt, skadesmæssigt men også samarbejdet mellem læge/ambulance og os. Det var stor ros til os, og lægen opdagede meget hurtigt hvilke vanskelige vilkår vi ofte arbejder under.

Se billeder HER

Til sidst skal lyde ros til medlemmerne på vagten, de ydede en stor indsats på et meget stort område.

Skrevet af Kent.

Generalforsamling

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i foreningen Dan Rescue.

Dato for afholdelse er d. 19. aug. tid og sted vil tilgå senere.

Generalforsamlingen afholdes jf. dagsorden i vedtægterne.

Dagsorden:

1. Valg af ordstyrer
2. Årsberetning af formanden
3. Kassereren fremlægger årsregnskab
4. Indkommende forslag
a. Forslag til vedtægtsændringer (udsendt)
5. Valg af bestyrelse
a. Formanden på valg(genopstiller)
b. Stig på valg(genopstiller)
c. Jens Stopper
d. Rikke(genopstiller ikke, stopper)
e. Valg af suppleanter
6. evt. Der kan ikke stemmes ved evt. forslag.

Indkommende forslag skal være sekretæren i hænde senest d. 1. august.

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling d. 19. aug. tid og sted vil tilgå senere.

Ekstraordinær generalforsamling har til formål at godkende ændringsforslag til vedtægter.

Dagsorden:
1. valg af ordstyrer
2. Formanden har ordet
3. Der stemmes om ændringer af vedtægter
4. evt. der kan ikke stemmes ved evt. forslag.

Vagt afholdt ved bjergmaraton

Resumé af vagten ved Aabenraa Bjergmaraton.

De som skulle deltage i vagten mødtes på depotet for, at klargøre det materiel der skulle anvendes ved vagten. Efter pakning fik alle en kort briefing om dagens vagt, og alle blev fordelt på de poster der skulle bemandes. Efter briefing afgik vi til Aabenraa.

Efter ankomst var det opstilling af telt og oprettelse af vagten. Vejret var ikke på vores side, og regnen gjorde at materiellet skulle sikres bedst muligt for ikke, at blive skadet af fugt. Vinden gjorde at teltet senere måtte tøjres i skilte omkring teltet.

Klokken 10:00 startede de første løbere(maraton) derefter startede løberne med halve timers intervaller. Inden start havde vi fået mandskab på plads ude ved posterne, så de kunne hjælpe, hvis nogen led skade.
Efterhånden som løberne havde passeret ude ved posterne, blev disse trukket tilbage til målområdet, for at hjælpe til.

Der var på vagten ikke de store skader, der var en alvorlig hændelse, hvor personen blev kørt med ambulance til skadestuen.

Alt i alt en hyggelig, men lang vagt, hvor mandskabet deltog med stor entusiasme og med professionel tilgang til de skadede. Som altid var der god service fra arrangørerne af maratonet.

På vagten havde vi for første gang vores ny indkøbte ambulance med. Denne var bemandet med to mand som skulle kunne assistere ude ved posterne, hvis der skulle ske noget meget alvorligt, samt hjælpe på de steder på ruten som posterne ikke kunne nå. Heldigvis fik den ikke noget at lave.

Som bemærkning skal siges, at et af vores medlemmer deltog på 10 km distancen, og kom ind på en fin tid.

Du kan se billeder HER

Skrevet af: Kent Laursen Ballhorn

Vagt afholdt

Foreningen har netop afholdt en 4 dages vagt ved kliple´mærken, Kliplev.

Vagten startede torsdag aften, med opstilling af vagten. Vagten blev etableret og skadestuen indrettet med to lejrer, med mulighed for afluk på de enkelte lejre. Der var ingen skader denne aften.

Fredag.

Vagten startede klokken 19:00 – 02:30. der var kun en skade if. med lidt familiære slagsmål.

Lørdag.

Vagten starter på pladsen klokken 07:00 – 02:30. der var ingen nævneværdige skader formiddag og eftermiddag, lidt vrid og små sår.Aftenen bød på lidt skader if. med slagsmål, kramper og beruselse. Tre kom på skadestue, en med ambulance.

Søndag.

Vagten startede klokken 10:00 – 00:30 Der var ingen nævneværdige skader, lidt små skrammer, snavs i et øje if. med fyrværkeri finalen som afslutning af mærken. Vagten blev pakket ned og afhentet i Kliplev mandag, hvorefter der blev sat på plads i depotet.

Alt i Alt en god vagt. Personellet der bemandede vagten har ydet en stor og god indsats, stor ros til dem.

Desuden er det altid en fornøjelse at arbejde sammen med aktørerne på pladsen, mærken personalet, politiet, de gule vagter. Vi føler os altid godt tilpas. Desuden skal lyde en stor tak til Karin og hendes folk for god forplejning og hjælp.

Du kan se billeder HER

...